Midtvejsvalget i følge Annegrethe Felter Rasmussen

Midtvejsvalget i følge Annegrethe Felter Rasmussen

Hvad betyder valget for præsident Trump personligt?

Svar: “Selvom Donald Trump ikke står på stemmesedlen, skal man ikke tage fejl af udkommet. Dette valg vil – uanset hvad – blive set som en folkeafstemning om præsidenten. Og hans popularitet er på den ene side historisk lav – omkring 40 % synes om ham og omkring 50 % synes ikke om, hvis man tager det samlede gennemsnit af alle meningsmålinger blandt alle voksne og potentielt stemmeberettigede vælgere. Hvis man udelukkende ser på registrerede vælgere, der tenderer mod at være ældre og mere hvide er tallet hhv. 43 % mod 52 %. På den anden side er hans popularitet blandt republikanske vælgere meget høj – omkring 80 % – og han har en trofast base på omkring 30 % af vælgerne, der er “med ham uanset hvad”.

Nu er det ikke usædvanligt, at midtvejsvalgene bliver set som en popularitetskonkurrence for den siddende præsident – også selvom valget jo ellers netop handler om de lokale valg (ude i staterne) og Kongressen (i Washington D.C.) Sådan er det altid. Men med Trump er der kommet en ekstra personlig dimension på tegnebrættet, fordi han også foretrækker, at alt handler om ham. Andre præsidenter har bevidst kørt en mindre personorienteret eller mindre bombastisk stil, men det er som de fleste, der er interesserede i amerikansk politik vil vide, ikke sådan klaveret spiller i Det Hvide Hus p.t. Derfor er svaret, at det betyder rigtig meget for Trump, at republikanerne beholder flertallet i Kongressen. Og det er – skal man tilføje – da heller ikke udelukkende et spørgsmål om personlig ære og prestige. Det vil naturligvis også være nemmest for Trump og bedst for hans politiske dagsorden, hvis hans eget parti fortsat sidder på begge kamre i Kongressen. Ikke fordi Trump er klassisk republikaner (for det er han ikke) men fordi demokraterne vil være meget utilbøjelige til at hjælpe ham med noget som helst og formentlig både vil køre en ren obstruktionslinje og forsøge at få ham hevet for Rigsretten.”

 

Hvilket parti vinder i hhv. Huset og Senatet?

“Mit bedste bud er, at Demokraterne vinder Huset og at republikanerne holder skindet på næsen i Senatet. Dels fordi ‘valgmatematikken’ er imod demokraterne i Senatet (det er meget svært for dem at vinde), dels fordi republikanerne har fået lidt mere vind i de ellers lidt slappe sejl, efter sejren i Højesteret for nylig, hvor Brett Kavanaugh blev udnævnt efter en lang og grim (og grum) proces.

Men det er så også det, de aktuelle meningsmålinger peger på.

Læs evt. mere her: https://pov.international/vinderne-slaget-om-usas-hojesteret/

– Hvad kommer udfaldet af valgene til at betyde for amerikansk politik frem mod næste valg?

“Sandsynligvis ikke noget radikalt. Det kan lyde besynderligt, for på den ene side er det jo ret afgørende, hvem der har flertal i ethvert lands parlament, og da især i verdens fortsat ledende supermagt. Og ligegyldigt er det selvfølgelig ikke. Men på den anden side er rigtig mange beslutninger, der vedører erhvervslivet – f.eks. beslutninger om skatten og miljøet – allerede taget – Trump har f.eks. gennemført en historisk skattereform i år. Og andre beslutninger, der f.eks. vedrører investeringer bliver typisk taget i en alliance mellem private virksomheder og de magtfulde delstater, hvor de føderale myndigheder ikke blander sig. Når det er sagt, kan det naturligvis få meget dramatiske konsekvenser, hvis et af partierne vinder begge kamre, for så kan der laves ganske store indenrigspolitiske vedtagelser på f.eks. sundhed og miljø, ligesom man også kan forvente, at Mueller-undersøgelsen vil blive forsøgt saboteret i Kongressen, hvis republikanerne beholder flertallet. Under alle omstændigheder vil der næppe komme en immgrationsreform uanset hvad. På udenrigspolitikken har præsidenten sit traditionelle prærogativ, så her vil udfaldet ikke få afgørende betydning. Når det gælder Trumps mest dramatiske kursskifte er det faktisk sket indenfor egne rækker – nemlig på frihandel, hvor han allerede har drejet sit parti, der historisk har været fast tilhænger af frihandel, i en helt anden retning.”

 

Bliver der rigsretssag, hvis demokraterne vinder Kongressen?

“Der er næppe tvivl om, at demokraterne vil indlede en sådan sag, hvis de vinder Huset. Men jeg tvivler på, at der kommer noget ud af det forsøg, selv hvis der bliver indledt en sag – med mindre, naturligvis, at Bob Mueller ender med at konkludere, at præsidenten aktivt samarbejdede med russerne op til præsidentvalget. For det er ikke forfatningsstridigt at lade sig udnytte eller have ført en håbløs uforberedt og på visse punkter uprofessionel kampagne (som enhver der har været i nærheden af Bob Woodwards, “Fear” vil vide, var tilfældet). Det er ikke smart – og mange er jo allerede blevet både sigtet og dømt, når det drejer sig om samarbejde med russerne, og især for at lyve for FBI. Men disse ‘mange’ er jo ikke folk fra Trumps absolutte indercirkel, heller ikke selvom Paul Manafort var kampagnechef, for han var ikke fra den “ægte indercirkel”, der nemlig kun tæller Trumps børn, svigerbørn, Hope Hicks, Kelleyanne Conway og Steve Bannon. Og husk, at med mindre republikanerne vender sig mod Trump – hvilket intet tyder på, de vil gøre – så vil der ikke være det påkrævede 2/3 flertal i Senatet imod ham for at han ville blive dømt. Med andre ord ville det i givet fald gå som med Bill Clinton i sin tid: man kan indlede en sag, men Senatet vil frikende ham. Også selvom demokraterne er klar med en såkaldt “laundry list” over andre påståede forbrydelser end lige samarbejdet med russerne – især hvad angår hans økonomiske dispositioner f.eks. med udenlandske ‘business interests’ og hans forsøg på at bestikke tidligere elskerinder med kampagnemidler”.

 

Hvordan ser fremtiden ud for det republikanske parti?

“Fremtiden for GOP ser udmærket ud, hvis økonomien forbliver stærk. Det ville være alt for tidligt at sige noget om, hvordan situationen vil se ud i fremtiden, fordi der er så mange ukendte faktorer at regne med. Det er klart, at hvis man udelukkende så på demografiske udviklinger, så er disse entydigt til gavn for demokraterne – nemlig færre hvide og en markant vækst i latino og asiatisk-amerikanske vælgere. Ligeledes stemmer de sorte vælgere nu i lige så høj grad som de hvide, hvilket er nyt. Men på den anden side er der dels den heftige “gerrymandering”, hvor stemmer “pakkes” i valgkredsene på en måde, der pt. favoriserer republikanerne, dels er der en særdeles udpræget politikerleder eller blot apati og manglende deltagelse hos både de unge (der mest stemmer demokratisk) og især blandt etniske minoriteter. Der er også visse stater – især i syden – hvor strikse ID-love forhindre tusindvis af vælgere i at stemme, hvilket også kommer republikanerne til gode. Alt er dog usikkert – især fordi det er meget svært at sige, om de republikanske vælgere ender med at få nok af Trumps stil eller om de blot vil elske ham endnu mere i 2020. En ting er sikkert: han flytter sig ikke af sig selv.”

 

Hvem er favoritter til at blive demokraternes spidskandidat ved næste valg (og er de for eller imod erhvervslivet)?

“Det sidste er nemmest at svare på. Ingen amerikansk politiker kan vinde et valg ved at være ‘imod erhvervslivet’. Selvom der pt. er en venstredrejning af det demokratiske parti og kandidater som Elizabeth Warren, Bernie Sanders og Kamala Harris (senator fra Californien) ofte nævnes, så er USA alt i alt et ‘pro-business country’ på en helt anderledes fundamental måde end man ser i dele af Europa.”

“Hvad angår navne er det alt, alt for tidligt. De tre førnævnte er på “bruttolisten” og det samme er Joe Biden, Cory Booker (tidligere borgmester nu senator for New Jersey), Kirsten Gillibrand (senator, New York). Meget kan imidlertid ske, og lige nu er mediedarlingen over dem alle hos demokaterne end ikke valg endnu, det er den demokratiske udfordrer til Ted Cruz i Texas, den telegeniske Beto O’Rourke, som af visse dånende fans, og der er mange, kaldes for ‘vor tids Kennedy’. Medierne elsker ham og han har indsamlet så mange penge, at han nu har tre gange så mange som Cruz i kampagnekassen, 38.1 millioner dollar fra en million mennesker i årets tredje kvartal.”