Henriette Kinnunen til Berlingske Media

Henriette Kinnunen til Berlingske Media

DVCA’s adm. direktør Henriette Kinnunen har fået ansættelse hos Berlingske Media og fratræder derfor sin stilling i DVCA.

DVCA’s bestyrelsesformand Christian Frigast udtaler i den forbindelse:

“Jeg takker Henriette for indsatsen gennem to år, hvor hun med sin sans for kommunikation og faglige ballast har fastholdt en stærk platform for DVCA. Foreningen ønsker hende god vind hos Berlingske Media.

Henriette Kinnunen udtaler:

”DVCA’s medlemmer har en helt usædvanlig impact i forhold til samfundsøkonomien, og det har været et privilegium for mig at samarbejde med foreningens bestyrelse, udvalg og ansatte.”

DVCA er i god proces med at finde den rette profil for foreningen fremadrettet.