FSN Capital: Ansvarlig opførsel og afkast er to sider af samme sag

FSN Capital: Ansvarlig opførsel og afkast er to sider af samme sag

TEMAARTIKEL: For kapitalfonden FSN Capital er begreberne Environmental, Social & Governance mere end blot luftige ord i et strategidokument. De er simpelthen knudepunkter i kapitalfondens investeringsstrategi.

Af Nikolai Steensgaard, erhvervsjournalist

BÆREDYGTIGHED (DEL 1). Denne artikel er en del af en serie, som belyser, hvordan en række aktører i den danske investeringsverden både ser og handler på begreber som bæredygtighed og samfundsansvarlig opførsel.


Anstændige mennesker, der skal lave et anstændigt afkast – på en anstændig måde. Sådan lyder mantraet i den nordisk-forankrede kapitalfond FSN Capital, som er kendt fra sine investeringer i virksomheder som Netcompany, Lagkagehuset og Fitness World.

I investeringsverdenen bliver den slags værdimæssige betegnelser ofte benævnt ESG, der er en forkortelse for Environmental, Social & Governance. At en kapitalfond læner sig op ad den slags vidtløftige benævnelser, kan måske virke overraskende på nogle – for er kapitalfonde ikke alene skabt for at generere profit?

Hvis man spørger FSN Capital-partneren Thomas Broe-Andersen, så er svaret både ja og nej. Set fra hans bord, så hænger afkast og ansvarlighed nemlig tæt sammen. FSN Capital er simpelthen bygget på et værdisæt, som både understøtter bæredygtighed og god forretningsdrift. Det er ikke to forskellige ting, forklarer han.

”Jeg vil faktisk hævde, at det er rigtig godt for en forretning at have fokus på ESG. Når en virksomhed arbejder med ansvarlighed, så har den jo fokus på elementer, som påvirker driften. Virksomheden tager hensyn til de krav, som den kan blive mødt af både nu og i fremtiden. Det er ganske enkelt sund fornuft,” siger Thomas Broe-Andersen.

Partner i FSN Capital Thomas Broe-Andersen var kapitalfondens første ansatte og har siden begyndelsen været med til at stikke kursen.
Foto: FSN Capital

Flere typer risici

Der er mange aktører i investeringsverdenen, som i dag har fokus på ESG. Det er selvfølgelig i forskellig grad, og specielt i de nordiske lande er det et fokusområde. Det er da også her, at FSN Capital har sit ophav – nærmere betegnet i den norske hovedstad Oslo, hvor erhvervsmanden Frode Strand-Nielsen etablerede kapitalfonden i 1999. Thomas Broe-Andersen har som dens første ansatte været med til at sætte kursen fra start.

FSN Capital har i dag kontorer i flere europæiske storbyer, deriblandt København og har lige siden oprettelsen rejst fonde, som den bruger til at opkøbe eller investere i mellemstore virksomheder på et globalt plan. Den rejste 54 mio. euro i sin første fond i 2001. Herefter er det kun gået én retning. Seneste fond endte på én milliard euro.

FSN Capital har siden start valgt, at de ikke-finansielle, bløde værdier skulle have en central plads i maskinrummet. Det kan man bl.a. se ved, at den årligt udgiver en særdeles detaljeret ESG-rapport, som er offentlig tilgængelig. En anden måde, dens fokus på ansvarlighed viser sig på, er, når det kommer til dens metodik – altså når den skal identificere, drive og udvikle virksomheder i dens portefølje.

”Det hele starter før, vi påtager os ejerskabet. Det begynder, når vi overvejer en investering. Vi analyserer og kortlægger, hvor der er nogle risici i det her selskab, og det inkluderer i høj grad ESG. Allerede her ser vi på, hvordan vi kan tackle forskellige risici og sørger for, at tingene foregår rigtigt,” siger han og tilføjer:

”Vi opdeler selskabets udfordringer. Nogle risici er eksterne, og dem kan vi ikke gøre noget ved. Andre er til at arbejde med. Det gælder f.eks. dens marked, prisforhold og ledelse. Det gælder også ting, der falder ind under ESG. Pointen er, at vi ved, at det er ting, vi kan ændre. Det er her, vi kan gøre en forskel.”

Nøje udvalgte opkøb

At finde investeringsobjekter er en proces, der indeholder mange frasorteringer. Der er også virksomhedstyper, som FSN Capital bare ikke investerer i – f.eks. i kontroversielle felter som våbenindustrien. Den slags er i realiteten allerede blacklistede af mange af de institutionelle investorer, som pensionsselskaber, som FSN Capital bejler til, når den har oprettet en ny fond.

FSN Capital har heller ikke investeringer i olieindustrien. Det skyldes dog ikke nogen form for blacklisting. Det skyldes derimod den indbyggede volatilitet i olieprisen. Prisudsvingene skyldes udefrakommende påvirkninger, som det enkelte selskab ikke er herre over. Det gør den slags investeringer uattraktive i FSN Capitals optik, fortæller Thomas Broe-Andersen.

For FSN Capital handler arbejdet mere om at identificere virksomheder med potentiale for udvikling, hvor den knowhow, som kapitalfonden og dens 35 investeringseksperter besidder, kan gøre en afgørende forskel. Altså der, hvor de kan ændre det bestående – og det er her, at ESG hurtig bliver centralt.

Nogle ESG-relaterede problemstillinger kan være komplicerede, og f.eks. handle om emner som arbejdstagerrettigheder eller forurening, men i realiteten er udfordringerne ofte mindre dramatiske og mere håndterbare. Under alle omstændigheder, så oplever Thomas Broe-Andersen, at der tit er en direkte linje mellem at løse et ESG-relateret problem og virksomhedens økonomi. Han kommer med et hjemligt eksempel:

”Da vi f.eks. blev medejere af bagerkæden Lagkagehuset så vi, at der var et stort spild. Overproduktion betød, at man smed mange varer ud. Vi fik dem til at ændre procedurer og reducerede spildet fra ti til tre pct. Det er bedre for indtjeningen, og det er bedre for miljøet, fordi ressourceforbruget faldt,” siger han.

Deling af knowhow

Thomas Broe-Andersen erkender, at verden ikke er sort-hvid, og at ESG-problematikker ikke altid er så simple at gå til, som ovennævnte eksempel. Det klassiske og alvorlige eksempel er jo virksomheder, som køber varer eller outsourcer produktion til lande, hvor der er problemer med f.eks. arbejdsmiljø eller børnearbejde.

Begge dele er i høj grad noget, som FSN Capital målretter indsatsen mod, fortæller han. Men i Thomas Broe-Andersens optik er det her vigtigt, at det ikke kun er den aktive ejer, der skal gå ind og identificere og løse udfordringerne. Det hele handler om at lære virksomhederne selv at gøre det.

”Vi giver dem de redskaber, de skal bruge for selv at tackle problemerne. Vi har rammeværk til at løse dem, og de er baseret på al den viden, vi har akkumuleret i arbejdet i snart to årtier. Vi hjælper dem, men vi lærer dem også selv at håndtere problemerne. I sidste ende gør det dem til bedre og mere værdifulde virksomheder,” siger han.

At indsatsen giver bonus på bundlinjen, er ikke altid krystalklart fra dag ét. Men i en verden, hvor der løbende bliver stillet større krav til virksomheders ageren – fra private partnere såvel som offentlige myndigheder – så har det værdi, at der er fuldstændig styr på de mange elementer, som falder ind under ESG. Det vil den nye ejer, som en kapitalfond i sidste ende sælger virksomheden videre til, også kunne se. Det er lig med værdi. 

Udviklingen fortsætter

Selvom det ud fra Thomas Broe-Andersens beskrivelser godt kunne lyde til, at de har styr på alle ESG-relaterede udfordringer, og at verden set i det store billede bevæger sig i retning af mere bæredygtighed og ansvarlighed, så mener han ikke på nogen måde, at tidspunktet, hvor man kan læne sig tilbage og sige ”problem solved”, er tæt på. Det er der flere årsager til.

”Det er jo tydeligt for enhver, at der stadig er mange problemer i verden. Der er dog sket en udvikling over de seneste ti år, og vi forsøger at gøre vores til at skubbe til udviklingen. Det er nok aldrig et arbejde, der slutter. Bl.a. fordi kravene til ansvarlighed hele tiden øges,” siger han og tilføjer:

”Fokus har i høj grad været på børnearbejde, arbejdsmiljø, korruption, og det er godt. Det skal det blive ved med. Det næste, som vi og mange andre kommer til at se på i stor stil, er virksomhedernes klimapåvirkning. Det er det næste, der for alvor ruller. Det ser vi mange steder – selv i USA’s investormiljø.”

Udviklingen er ifølge Thomas Broe-Andersen i høj grad drevet af, at det globale professionelle investormiljø i den vestlige verden er begyndt at fokusere på ESG.

”Jeg tror, at det vil udmønte sig i, at investorerne i stigende grad vil have fonde, der arbejder systematisk på ansvarlighed og bæredygtighed,” siger han og tilføjer:

”Det vil medføre en udvikling. Det vil skabe et udskilningsløb. Jeg tror, at ESG vil fylde mere og mere – ikke bare fordi investorerne vil have det, eller fordi virksomhederne vil have det. Det handler i sidste ende om, at vi alle vil have det.”

FAKTA OM ESG

ESG er en forkortelse for de engelske termer Environmental, Social og Governance. Betegnelsen bliver brugt mange steder i erhvervslivet, men især i investeringsverdenen.

Forkortelsen er en bred betegnelse, der indhegner temaer som miljø, klima, arbejdstagerrettigheder, social ansvarlighed og lignende.

For nogle virksomheder er ESG overordnede guidelines, som ledelsen tager hensyn til i beslutningsprocessen. For andre virksomheder er ESG et langt mere indarbejdet kerneelement i deres drift. 

Kilde: DVCA