DVCA indgår et strategisk samarbejde med Willis Tower Watson

DVCA indgår et strategisk samarbejde med Willis Tower Watson

Lavere risiko baner vejen for et større afkast

Som medlem af DVCA kan du nu få hjælp af konsulentvirksomheden Willis Towers Watson til at reducere din virksomheds risici – og dermed skabe grundlaget for et bedre return on investment.

DVCA og Willis Towers Watson har indgået et strategisk samarbejde, der giver alle medlemmer af DVCA mulighed for at reducere de personlige og forretningsmæssige risici via fordelagtige forsikringsprogrammer og pensionsordninger, der er skræddersyet til den enkeltes ønsker og behov.

»Aftalen med Willis Towers Watson giver vores medlemmer nye muligheder for at minimere risiciene – for både virksomhedsejere, medarbejdere og investorer – via risikorådgivning, der forebygger skader, og forsikringsløsninger, der begrænser tab. Det skaber bedre forudsætninger for forretningsmæssig succes og øger sandsynligheden for et fornuftigt return on investment,« siger administrerende direktør Henriette Kinnunen fra DVCA.

Aftalen giver business angels, ventureselskaber og kapitalfonde mulighed for at skabe samlede forsikringsløsninger og etablere ensartede pensionsordninger på tværs af flere virksomheder.

Et godt match

DVCA’s samlede størrelse med mere end 250 medlemmer og over 50.000 medarbejdere i associerede virksomheder – og Willis Towers Watsons position som Danmarks og en af verdens største formidlere af pensionsordninger og forsikringsprogrammer – gør det muligt at opnå fordelagtige priser og betingelser på både forsikring og pension.

Dermed er DVCA’s medlemmer særligt godt stillede, når de i fremtiden skal skabe optimale betingelser for fortsat udvikling og vækst.

»Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med DVCA og ser frem til at hjælpe medlemsvirksomhederne med at identificere, prioritere og minimere risici. Willis Towers Watson er uafhængig af alle pensions- og forsikringsselskaber, og vi er derfor i stand til at levere en uvildig rådgivning, som alene har fokus på at skabe den bedste løsning for virksomheden og dens medarbejdere,« siger Executive Vice President Torben Højlund fra Willis Towers Watson.

Willis Towers Watson tilbyder tilbundsgående analyser af virksomhedens risici på strategisk, operationelt og medarbejderniveau for at skabe overblik over udfordringerne og for at kunne levere de rette anbefalinger til målrettede indsatser. Det begrænser risiciene og øger sandsynligheden for et succesfuldt forretningseventyr.

Aftalen er allerede trådt i kraft, og du kan få mere at vide ved at henvende dig til Willis Towers Watson.

Bredspektret rådgivning

Listen over, hvad Willis Towers Watson kan bistå med, er lang, men omfatter blandt andet:

  • Analyse af virksomhedens risici
  • Hjælp til at iværksætte målrettede indsatser
  • Indkøb af alle typer af forsikringer
  • Gennemførelse af due diligence ved opkøb og fusioner (M&A)
  • Etablering af skræddersyede pensionsordninger og sundhedsordninger

Hvis du ønsker at vide mere om, hvad Willis Towers Watson kan gøre for dig og din virksomhed, så kontakt os med henblik på et uforpligtende møde.

Mads Damsgaard-Hansen
Human Capital & Benefits
mads.hansen@willistowerswatson.com
+45 6038 0610

Anders Hansen
Corporate Risk & Broking
anders.hansen@willistowerswatson.com
+45 6038 0735


Willis Towers Watson leverer proaktiv risikorådgivning, der skaber trygge rammer for dansk erhvervsliv. Vi tilbyder et uvildigt og helhedsorienteret syn på risici med udgangspunkt i den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Vi skaber sammenhængende forsikrings- og pensionsløsninger, så virksomheden forebygger tab, får de bedste forudsætninger for vækst og kommer til at stå stærkere i konkurrencen om de største talenter. Willis Towers Watson har mere end 30 års erfaring på det danske marked og er Danmarks største, uvildige rådgiver inden for forsikring, pension og risikostyring. Vi har 450 medarbejdere i Danmark – og mere end 45.000 kolleger i hele verden.