Danske eller udenlandske kapitalfonde

Danske eller udenlandske kapitalfonde
– kan skatten blive lavere end 0%?

Problemet med den seneste tids kritiske skattelyhistorier er, at den kommer fra meningsdannere og politikere, der ikke har kendskab til, hvordan venture- og kapitalfonde opererer og bliver beskattet. Sådan lyder det fra Erik Banner-Voigt, én af Danmarks førende skatteeksperter på området, som her kaster lys over mørket.

Af Erik Banner-Voigt, partner, Bruun & Hjejle

På de seneste har der været fokus på, om venture og private equity fonde (herefter omtalt samlet som ”kapitalfonde”), som etablerer sig i udlandet, udnytter lavere skatter eller muligheden for at hemmeligholde investorer. Argumenterne i den offentlige debat har været, at kapitalfonde opnår en skattemæssig fordel ved at etablere sig i lande med lavere beskatning end eksempelvis Danmark. Herudover har der været argumenteret for, at de udenlandske strukturer anvendes til at skjule, hvor investorerne kommer fra.

Problemet med disse synspunkter er, at de er funderet på generelle betragtninger og typisk kommer fra meningsdannere og politikere, der ikke har kendskab til, hvordan kapitalfonde opererer og bliver beskattet. Formålet med dette nyhedsbrev er derfor at vurdere, om det er skattespekulation eller ønsket om at skjule investorerne, der får kapitalfonde til at etablere sig i lavskattelande frem for eksempelvis Danmark.

Indledningsvist vurderes det, hvorfor udenlandske fonde har betydning for danske fonde, hvorefter der foretages en gennemgang af fondenes sædvanlige strukturer og skattemæssige forhold.

1. Dynamikken mellem danske og udenlandske kapitalfonde
Helt grundlæggende er de udenlandske kapitalfonde typisk større end danske kapitalfonde. Derfor har de også mulighed for at købe større virksomheder eller tilføre mere kapital end de danske kapitalfonde, hvilket er den primære forklaring på, hvorfor de er i det danske marked: Der er ikke nok store danske fonde, hvilket giver plads til de udenlandske.

Navnlig inden for venture er det sædvanligt, at de danske fonde bistår de danske startups i de første skridt i vækstfasen, hvorefter udenlandske fonde kommer til og løfter de danske virksomheder yderligere.

De udenlandske kapitalfonde har derfor en vigtig funktion for danske virksomheder og disses muligheder for at opnå finansiering til vækst, hvorfor udenlandske kapitalfonde også gavner det danske samfund.

2. Opnås der en skattemæssig fordel ved at investere via udenlandske kapitalfonde?
For at vurdere, om kapitalfondenes placering har betydning for beskatningen af kapitalfondene eller investorerne, skal der foretages en vurdering af, hvordan kapitalfonde opererer og bliver beskattet.

Langt hovedparten af danske og udenlandske kapitalfonde er etableret som kommanditselskaber eller kommanditselskabslignende enheder. Dvs., at kapitalfondene er dét, man i skatteretlige terminologi kalder for ”skattemæssig transparente enheder” og det er også her, at kapitalfondene afviger fra andre selvstændige skattesubjekter som fx aktie- og anpartsselskaber. Denne forskel er central – og forskellen på kommanditselskaber og aktieselskaber er også vigtigt at forstå, hvis man skal forstå, hvordan beskatning af kapitalfonde sker.

Baggrunden for, at kapitalfondene ofte vælger et kommanditselskab som ramme for sine investeringer er, at hver enkelt fond typisk har en begrænset levetid på 10-12 år, og at der i hver enkelt fond er forskellige investorer. Ved at vælge kommanditselskabet som juridisk ramme for aktiviteterne, sikrer man sig, at afkastet beskattes på samme måde, som hvis investorerne havde foretaget investeringen selv direkte i porteføljeselskaberne. Det betyder, at porteføljeselskaberne skal betale den skat, de er forpligtede til i de lande, hvor de opererer, fx Danmark. Og at investorerne skal betale den skat, de er forpligtede til i de lande, hvor de er hjemmehørende, fx USA.

En dansk kapitalfond, der er organiseret som et dansk kommanditselskab, betaler således ikke skat i Danmark af afkastet på investeringerne, da beskatningen i stedet sker hos henholdsvis porteføljeselskabet og hos investorerne. Tilsvarende vil et Luxembourgsk eller Guernsey kommanditselskab ikke betale skat i henholdsvis Luxembourg eller Guernsey, da beskatningen også her sker hos det underliggende porteføljeselskab og hos de bagvedliggende investorer.

At kapitalfonde beliggende i Luxembourg og Guernsey ikke beskattes i disse lande, skyldes således ikke, at der er mere attraktive skatteregler i disse lande, men derimod, at kapitalfondene er struktureret som skattetransparente enheder, hvor det netop er hensigten, at afkastet ikke beskattes i selve kapitalfonden men derimod hos kapitalfondenes investorer. Det svarer til de grundlæggende principper, som er generelt gældende i dansk og global skatteret.

Hvad mange synes at misforstå i den offentlige debat er, at det ikke har nogen skattemæssig betydning, hvor i verden en kapitalfond er placeret. I langt de fleste tilfælde vil den således være struktureret som en skattemæssig transparent enhed – altså en enhed, man i skattemæssig henseende ”ser igennem”.

Beskatningen sker i stedet i porteføljeselskabets hjemland for så vidt angår selskabsskat mv., mens den for så vidt angår kapitalafkastbeskatningen sker hos de ultimative investorer i deres respektive hjemlande. Samme princip gælder for kapitalfondspartnerne.

3. Kendskab til kapitalfondens øvrige investorer
Kapitalfonde er underlagt en omfattende regulering for så vidt angår såvel deres skattemæssige som deres finansielle forhold, men mødes ofte med kritik af, at deres investorbase ikke er offentlig tilgængelig.

Derfor kan det være relevant at forstå indholdet af reguleringen, som bl.a. indebærer, at kapitalfonden har til opgave at sikre investorernes identitet, og at der ikke foretages fx hvidvask af penge.De regulatoriske rammer for kapitalfonde pålægger således fonden at foretage undersøgelser af investorerne med henblik på at opnå kendskab til reelle ejere og for at sikre sig, at der ikke er tale om hvidvask.

Inden for EU vil fondene være omfattet af Alternative Investment Fund Manager Direktivet (Dir. 2011/61/EU) (”AIFMD”) og enten skulle registreres hos eller være underlagt tilsyn fra de lokale finansmyndigheder.

Reglerne i AIFMD indebærer eksempelvis, at kapitalfonde skal:

  • overholde hvidvasklovgivningen, herunder kravene om kundekendskab (KYC), kendskab til kundernes reelle ejere, og indberetning af mistænkelige transaktioner,
  • udøve sine aktiviteter ærligt og redeligt, samt overholde alle gældende regler,
  • have en ledelse, der har tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer (”fit-and-proper”),
  • udpege en depositar for fonden, der skal monitorere cash flows, herunder skattebetalinger,
  • foretage løbende afrapportering til den lokale myndighed, ligesom myndighederne har adgang til i videre omfang at kræve andre oplysninger af kapitalfonden.

Endvidere vil kapitalfonde ofte være underlagt reglerne om afgivelse af oplysning om investorerne til amerikanske og europæiske skattemyndigheder, der følger af Foreign Account Tax Compliance Act (FATCA) og Common Reporting Standard (CRS).

4. Konklusion
Da kapitalfonde typisk er organiseret som skattetransparente enheder, er beskatningen af fonden og investorerne den samme, uanset om fonden ligger i Danmark, Luxembourg, Guernsey eller et tredjeland. Kapitalfondens hjemsted er derfor ikke drevet af et ønske om at skatteoptimere eller spekulere i skattebesparelser.

Inden for EU er der klare regler, der skal sikre, at kapitalfonden har kendskab til investorerne. Amerikanske kapitalfonde er underlagt tilsvarende regler. Det kan diskuteres, om reglerne er tilstrækkelige, men det er ikke mere attraktivt at placere en kapitalfond i eksempelvis Luxembourg end i Danmark.

Herefter opstår spørgsmålet, hvorfor der så er så mange kapitalfonde eksempelvis i Luxembourg. En stor del af forklaringen skal formentlig findes i, at Luxembourg har stabile regler, der forbliver uændret i mange år, og at Luxembourg har en interesse i at sikre, at kapitalfonde og den finansielle sektor generelt har gode rammevilkår. Dette er særligt vigtigt for kapitalfonde, der har en lang investeringshorisont.

Når dette er nævnt, bør de danske regler fremhæves som både værende fleksible og attraktive særligt efter, at det lovgivningsmæssigt er blevet afklaret, at udenlandske investorer ikke får fast driftssted i Danmark og derved potentielt kan ifalde dansk skattepligt ved at investere i danske kapitalfonde. For danske kapitalfonde er der derfor ingen grund til at søge mod Luxembourg.

 

Af: Erik Banner Voigt, partner i Bruun Hjejle
EBV@BRUUNHJEJLE.DK


Denne artikel er den 4. i en række af artikler, der kaster lys over det danske venture- og kapitalfondsmarked.

De foregående artikler er:

Ansvarlig skat – skal man overhovedet tage det alvorligt? – Søren Dalby Madsen, KPMG Acor Tax

Onshoring: Sverige tiltrækker kapitalfonde, interview med Søren Johansen, Altor 

Danske iværksættere: Udenlandske venturefonde kan være altafgørende for internationalt gennembrud – Nikolai Steensgaard, freelance erhvervsjournalist