Børsen: Lær af Musk – Gør Teslas lov til dansk DNA


Warning: Missing argument 2 for WC_Template_Loader::unsupported_theme_title_filter(), called in /var/www/dvca.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286 and defined in /var/www/dvca.dk/public_html/wp-content/plugins/woocommerce/includes/class-wc-template-loader.php on line 399
Børsen: Lær af Musk – Gør Teslas lov til dansk DNA

Lær af Musk – Gør Teslas lov til dansk DNA

Af Henriette Kinnunen, adm. direktør, DVCA- brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels

Henriette Kinnunen, er adm. direktør i DVCA

”Jeg ville ønske, vi kunne gøre Tesla til en privat virksomhed. Det gør os faktisk mindre effektive at være børsnoteret”. Citatet er fra Teslas stifter Elon Musk i et interview med Rolling Stone i fjor. For nylig proklamerede han igen, at Tesla bør tages af børsen, fordi voldsomme kursudsving og kvartalsvise afrapporteringskrav risikerer at presse selskabet ud i beslutninger, der er rigtige i det givne kvartal, men ikke i et langsigtet perspektiv. Med andre ord: Teslas børsnotering er blevet en hæmsko for virksomhedens vækst.

Hvad der er den rette ejerskabsform for Tesla, må Teslas bestyrelse afgøre. Ligeledes må de amerikanske myndigheder vurdere, om Musks måde at kommunikere budskabet på, var den rette. Centralt er derimod hans budskab om, at ikke én ejerskabsform er bedre end andre. At forskellige virksomheder kræver forskellige ejerskabsformer på forskellige tidspunkter i virksomhedens livscyklus. Den pointe bør indgå som DNA for dansk erhvervspolitik.

Lad fakta præge debatten

Danmark har lang tradition for at hylde ejerlederen, familievirksomheden, fondsejede virksomheder samt børsnoterede selskaber. Regeringen har sænket arveafgiften for virksomhedsejere, så det er nemmere at overdrage en virksomhed til næste generation. Og i sommer kom et forslag, som skal gøre det muligt at overdrage sin virksomhed til en fond skattefrit, bl.a. med følgende udtalelse fra skatteminister Karsten Lauritzen:

»Det er en ejerform, hvor man ikke som kapitalfonde bare kigger til næste kvartal, men har en langsigtet investeringsplan og dermed sikrer, at danske virksomheder og arbejdspladser bliver på danske hænder”.

DVCA bakker op om ethvert initiativ, som forbedrer rammevilkårene for erhvervslivet. Samtidig giver det anledning til forundring, hvis regeringens syn på kapitalfonde er, at de ”bare kigger til næste kvartal”, da intet er mere forkert.

Som Elon Musk påpeger, så er det børsnoterede selskaber, der kan være begrænset til en tre måneders tidshorisont. Ikke kapitalfonde. Deres mål er at få en virksomhed i bedre form, så den kan sælges til en højere pris for derved at generere et solidt afkast til fondens investorer, som typisk er danske pensionskasser. I sidste instans er det derfor almindelige danskere, der nyder godt af kapitalfondes investeringer.

Risikovillig kapital er forudsætning for vækst

Hvad der også adskiller de forskellige ejerskabsformer er, at familieejerskab og fondsejerskab kan være en hæmsko i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer, hvorimod venture- og kapitalfonde er kendetegnet ved, at de netop henter investeringer fra private investorer i ind- og udland. Disse investeringer har stor samfundsøkonomisk betydning i forhold til vækst og produktivitet.

Desuden viser erfaringerne viser, at kun få af alle nystartede virksomheder overlever de første hårde år og når et stadie, hvor det er relevant at tale om generationsskifte, fondseje eller børsnotering. Adgangen til kapital fra bl.a. business angels, venture- og kapitalfonde er således central, hvis vi skal udvikle et nyt Mærk, Novo, Lego osv.

Der findes ikke én korrekt ejerskabsform

Faktum er, at Danmark er begunstiget med en perlerække af ejerskabsformer, som alle har sin berettigelse. De bidrager til en dynamik, hvor ingen virksomhed er stavnsbundet til en ejer eller forudbestemt ejerskabsform, hvis denne ikke længere er den rette. Den diversitet skal vi hylde.

Navnlig kapitalfonde har ofte spillet en rolle, når nye selskaber skulle på børsen eller gamle trængte til en saltvandsindsprøjtning og et liv på private hænder.Fx. blev Netcompany i år børsnoteret efter en succesfuld vækstrejse fra 0 til over 1.000 ansatte med kapitalfonde som ejere. Og i 2005 blev ISS afnoteret af bl.a. kapitalfonden EQT, hvorefter den i 2014 blev genintroduceret på børsen. Nu med 225.000 flere ansatte globalt – og hovedsædet er fortsat i Danmark.

Begge virksomheder har i øvrigt genereret yderst positive afkast på aktiemarkedet, hvilket understreger pointen om, at forskellige virksomheder kræver forskellige ejerskabsformer på forskellige tidspunkter i virksomhedens livscyklus. Dansk erhvervspolitik bør derfor tage udgangspunkt i et DNA, hvor der er ens rammevilkår og lige konkurrence ejerskabsformerne imellem og ikke kun for de særligt udvalgte. Gerne med afsæt i det dogme, som Elon Musks har sat op for Tesla: Der findes ikke én rigtig ejerform – der findes ejerformer, der er rigtige på givne tidspunkter.

 

Kronikken er bragt i Børsen fredag den 24. august 2018.