DVCAs POLITISKE MÆRKESAGER 2008

Se DVCAs politiske mærkesager for 2008 med eksempler her.

1. Topskatten skal afskaffes
Venture og private equity selskaber skaber værdi gennem mennesker og for de mennesker, som er beskæftiget i venture- og private equity selskaber og i porteføljeselskaberne er løn en motivationsfaktor. Danmark har brug for større fri bevægelighed af mennesker, således at Danmark kan tiltrække kompetente udlændinge og holde på de mennesker, som er i besiddelse af de særlige kompetencer, der kræves i et vidensamfund. I den forbindelse er den danske personskat for høj. Den højeste indkomstskat for private er 59 pct., som er godt over gennemsnittet i EU på 40 pct.

Det er allerede et stort problem, at der mangler ledige hænder og kloge hoveder i Danmark. Virksomhederne har svært ved at fastholde og rekruttere den rette arbejdskraft. Og denne udfordring bliver kun større fremover i takt med, at store årgange forlader arbejdsmarkedet, og at arbejdskraften i stigende omfang bliver mobil internationalt set. En fjernelse af topskatten vil kunne gøre Danmark mere attraktiv for udlændinge og fastholde den rette arbejdskraft i Danmark

Derfor foreslår DVCA, at topskatten fjernes.


2. Finansieringslettelse for forskningsudgifter, positiv selskabsskat
Nye højteknologiske virksomheder har i deres opstartsfase, hvor de udvikler deres nye produkter, som regel ingen eller meget begrænsede indtægter. For at ligestille opstartsvirksomheder med veletablerede virksomheder skattemæssigt, foreslår DVCA, at der indføres en mulighed for at virksomheder kan få en del af sine forskningsudgifter tilbagebetalt fra staten, hvis virksomheden giver underskud. Denne mulighed har små og mellemstore virksomheder i England, se tekstboks.

I dag kan virksomheder med hjemmel i LL § 8 B, stk. 1, fradrage udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over dette og de 4 følgende indkomstår.

Denne almindelige fradragsret fordrer, at der er et overskud i virksomheden, hvis man skal kunne udnytte fradraget i de år, som omkostningerne opstår. Dette er ofte ikke tilfældet, når det drejer sig om nye højteknologiske virksomheder.

Underskud kan fremføres i virksomhederne, men det er ofte i startfasen, at virksomheden har brug for gunstige skatteordninger på grund af likviditeten. Derfor foreslår DVCA, at små og mellemstore virksomheder kan få udbetalt en del af deres udgifter til forskning og udvikling fra staten (f.eks. den skattemæssige værdi, som svarer til selskabsskatten), hvis de ikke har overskud, som omkostningerne ellers kunne fradrages i. Forslaget vil skabe incitamenter til, at flere virksomheder vil anvende flere ressourcer til forskning og udvikling. Private virksomheders investeringer i forskning og udvikling har en positiv effekt for både den enkelte virskomheds konkurrenceevne og for samfundsøkonomien som helhed. Forslaget vil være udgiftsneutralt for staten, idet der jo her blot er tale om at skattefradrag udnyttes, i takt med at det opstår, fremfor først når selskabet opnår et driftoverskud.


3. Forbedring af forskerskatteordning
Forskerskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere er helt afgørende for tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ordningen er med Finansloven for 2008 blevet ændret således, at man nu kan vælge mellem 3 år med 25 pct. bruttoskat eller 5 år med 33 pct. bruttoskat. Da den reelle beskatning imidlertid er hhv. 31 pct. og 39 pct., når man regner arbejdsmarkedsbidraget (AM) med, bør ordningen forbedres yderligere.

Danmark har svært ved at rekruttere excellente forskere og nøglemedarbejdere til venture og private equity selskabernes management teams og portepøljeselskaber på grund af den høje danske indkomstskat. 3 år med 25 pct. i skat er for kort en periode til at få fuld effekt i selskaberne af disse kernekompetencer, ligesom det har vist sig svært at tiltrække folk for en så forholdsvis kort periode. Ligeledes skal det også bemærkes, at modellen med 5 år med 33 pct. i skat først er attraktiv fra den 57. måned (grundlaget for beregningen er: bruttoindkomst 810.000 kr. inkl. AM). Det er først efter den 57. måned, at der er gevinst for medarbejderen ved at vælge 5 år med 33 pct. i skat. Ergo er der næppe mange, som vil vælge de 33 pct. og dermed de 5 år.

Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere er ofte ansvarlige for at skubbe grænserne for forskning og virksomheders udvikling afgørende fremad i de virksomheder, som ventureselskaber og private equity selskaber investerer i. Risikovillige investorer investerer ofte i biotek og it-virksomheder og det er vigtigt for den fortsatte udvikling af disse erhverv, at ordningen bliver forbedret, således at medarbejdere skal betale 25 pct. i skat de tre første år og derefter 33 pct. i skat i år 4 og i år 5.


4. Konkurrencedygtige skatteregler for selskabers aktieavance
DVCA foreslår, at 3-årsreglen for selskabers betaling af aktieavance skal fjernes. I dag skal venture/private equity selskaber have haft aktierne i et porteføljeselskab i minimum 3 år, før aktieavancen er skattefri.


3-års reglen for selskaber medfører ofte, at en beslutning om køb/salg af virksomheden ikke træffes udfra forretningsmæssige dispositioner, men mere ud fra, hvornår aktierne i en given virksomhed har været ejet i mere end 3 år. Dette kan være en hæmsko for virksomhedernes videre udvikling, også når der skal tiltrækkes udenlandsk kapital til Danmark. Derudover har en række andre lande ingen ejertidskrav, hvilket betyder, at Danmark ikke er konkurrencedygtig p.g.a. 3-års reglen. Som eksempel kan nævnes, at Sverige har ophævet selskabers beskatning af avance ved salg af unoterede aktier uanset ejertid.

Desuden sker der en dobbeltbeskatning af selskaber, der har aktier.

I dag risikerer selskaber dobbeltbeskatning, når de sælger aktier. Der sker beskatning både i selskabet, og når der senere sker udlodning til aktionærerne/anpartshaverne. Staten beskatter simpelthen gevinsterne to gange. I forvejen betaler selskabet "bag ved aktierne" jo også selskabsskat.


5. Fradrag for tab på kaution i forbindelse med virksomhedsetablering
Kaution kan være et effektivt alternativ til en direkte investering ved etablering af virksomhed. I henhold til de gældende skatteregler kan der normalt ikke fratrækkes tab på kaution ydet i forbindelse med virksomhedsetablering. Dette står i misforhold til muligheden for at fratrække tab på en investering i unoterede aktier (ejertid over 3 år).

Da formålet med kaution i ovenstående tilfælde er identisk med den direkte investering, foreslår DVCA, at der gives fradragsret for tab på kaution i forbindelse med virksomhedsetablering.


6. Attraktive regler for aktieoptioner og aktier
For mange nystartede virksomheder især indenfor high-tech kan aktieoptioner og tildeling af aktier være afgørende for virksomhedens udviklingsmuligheder i de første år. Ved optioner og aktier kan lønomkostningerne holdes nede, og for ventureselskaberne kan optioner og aktier være en god sikkerhed for, at nøglemedarbejdere bliver i virksomheden, indtil den er veletableret, og optionerne og aktierne kan realiseres med gevinst.

I de selskaber, som ventureselskaberne investerer i, er der et stort behov for at kunne tiltrække erfarne bestyrelsesmedlemmer, men samtidigt er der også begrænsede finansielle ressourcer, idet sådanne selskaber som oftest er underskudsgivende. Det er afgørende, at selskaberne kan benytte kapitalen til at skabe værdi og fremskridt på det operationelle plan, d.v.s. i selskabernes udviklingsafdelinger.

Derfor er det vigtigt, at der er attraktive regler for aktieoptioner og tildeling af aktier.

Ligningsloven § 7H og § 28
DVCA vil foreslå følgende forbedringer af Ligningslovens § 7H og § 28:

• Bestyrelsesmedlemmer skal omfattes af Ligningslovens § 7H
  I dag omfatter ligningslovens § 7H kun ansatte, ikke bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer er omfattet af Ligningslovens § 28, som siger, at beskatning skal ske på udnyttelsestidspunktet som løn. I de selskaber, som ventureselskaber investerer i, er der en stor konkursrisiko, derfor indebærer reglen en betydelig risiko for, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer kommer til at betale skat af en indkomst, som de aldrig har realiseret. Den nuværende retstilstand virker derfor som en barriere for at tiltrække de ønskede kræfter til ventureselskabernes porteføljeselskaber. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsesmedlemmer også bliver omfattet af Ligningslovens § 7H, som først beskatter aktierne ved afhændelse.
  
• Den ansatte skal kunne tildeles aktier for mere end 10 pct. af lønnen
  I Ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, er der fastsat følgende grænser for, hvor meget den ansatte kan tildeles efter § 7H, idet den ansatte i samme år enten
  
  a) modtager aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller
  
  b) modtager købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

DVCA vil foreslå, at grænsen på 10 pct. af den ansattes årsløn bliver hævet eller fjernet. For mange virksomheder er det administrativt meget lettere at anvende tildeling af aktier i stedet for aktieoptioner, derfor bør der være størst muligt spillerum for selskaberne til at lave en hensigtsmæssig incitamentsstruktur. Selskaberne skal have størst mulig frihed til at tilrettelægge en hensigtsmæssig aflønningsstruktur, der jo ofte er afhængig af selskabets likviditet. Dette vil give mulighed for i større udstrækning at tiltrække de nødvendige, kvalificerede medarbejdere. F.eks. vil en amerikansk CEO, der vil kunne vækste et dansk selskab og bringe det til exit, være vant til et markant anderledes lønniveau og aktieordning, end det eksisterende system kan tilbyde.


7. Manglende skattemæssige incitamenter for private og institutionelle investorer til at investere i private equity- og ventureselskaber
Der mangler skattelettelser eller skattemæssige incitamenter for institutionelle eller private investorer til at investere i private equity- og ventureselskaber for at forstærke tildelingen af værdier/aktiver og på denne måde understøtte de underliggende virksomheder.

Forslag til konkret politisk forslag:
Pensionsinstitutternes stadig større betydning for den samlede private opsparing i Danmark betyder, at der er behov for at se på pensionsinstitutternes muligheder for og incitamenter til risikovillige investeringer. Opgørelser viser, at pensionssektoren i Danmark investerer relativt mindre i unoterede aktier end sektoren gør i andre lande. Derfor er der behov for at styrke disse investorers lyst til at støtte venture/private equity industrien.

Det kan foreslås at udarbejde en skattebegunstigelsen for pensionsinstitutters investeringer i unoterede aktier og i investeringer i Venture/Private equity fonde, f.eks. via et PAL fradrag.


8. Forbedring af etableringskontoordningen
Opsparingsmulighederne for private til at starte egen virksomhed bør forbedres. Succesfulde iværksættere har stor betydning for udviklingen af velstanden. Iværksættere skaber innovation ved at udvikle nye produkter, introducere nye teknologier og produktionsmetoder.

Efter reglerne i etableringskontoloven kan man som skatteborger foretage indskud på en etableringskonto med henblik på etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, der gennemsnitligt har en skatteværdi på ca. 33 pct.

Etableringskontoordningen er netop blevet ændret ved, at der sker en lempning af genbeskatningen ved forbedringer af afskrivnings- og fradragsmulighederne efter etablering af virksomheden. Dette vedtog Folketinget den 29. januar som led i udmøntningen af globaliseringspuljen.

Vi i DVCA mener ikke, at det er genbeskatningen, der er en barriere for den dygtige iværksætter. Det er rejsningen af kapital til at starte op, der er vigtig. Derfor vil DVCA foreslå, at regeringen forbedrer etableringskonto-ordningen ved, at der gives fuld fradrag i topskatten for indskud. Dette tilskynder til at spare op til egen virksomhed.

De iværksættere, der vokser rigtig meget, har typisk erfaring og er ældre end den gennemsnitlige iværksætter. Det er med andre ord folk, som typisk sidder i velbetalte jobs, før de springer ud som iværksættere, som klarer sig bedst. Derfor er det også vigtigt, at vi målretter de politiske initiativer på iværksætterområdet til netop den målgruppe.

Etableringskonto-ordningen kan blive en iværksætter trigger, idet den således med fordel vil kunne anvendes af personer i mellemleder eller lederstillinger, som gerne vil etablere egen virksomhed. Med en forbedret etableringskonto-ordning kan personer med initiativ få økonomisk råderum til at skabe arbejdspladser. Den vil være målrettet mod de personer, som vil have størst mulighed for succes med virksomhedsetablering, nemlig personer som typisk har siddet i en god stilling i en større virksomhed og derigennem har oparbejdet en betydelig viden.

Beregninger viser, at en fordobling af antallet af vækstiværksættere i Danmark kan øge værditilvæksten med godt 10 mia. kr., så det vil være en god forretning for Danmark at give fradrag i topskatten for indskud på etableringskontoordningen.