Kapitalfonde rejser penge fra investorer, investerer disse penge i virksomheder med potentiale, udvikler virksomhederne og sælger dem til nye ejere, når de er vokset og modnet. fondene investerer i modne virksomheder, er næsten altid majoritetsaktionær, og købet af virksomheder foregår altid med lånefinansiering. Kapitalfondes juridiske setup fremgår af nedenstående figur.

kapitalfond
Hånden på kogepladen

Kapitalfondenes investorer kræver, at kapitalfondenes partnere er medinvestorer i investeringsselskabet. Dermed har partnerne også ”hånden på kogepladen” – tabes der penge på en investering, rammer det også venture-og kapitalfondspartnerne.

Selskabskonstruktion

I kapitalfonde er investeringsselskabet et skattetransparent K/S, hvis der er udenlandske investorer med. Investorerne vil nemlig kun beskattes ét sted, nemlig i deres hjemland. Dermed er kapitalfonde ikke et selvstændigt skattesubjekt, men et investeringsfællesskab, hvor investorerne overlader det til medarbejderne i kapitalfonden at købe, udvikle og efterfølgende sælge virksomheder.

Skat af afkast

Det afkast, der derved opstår, skal investorerne betale skat af, og det skal managementselskabet gøre i det land, hvor investorerne er skattepligtige. Hvis udbyttet både bliver beskattet i Danmark og i investorens hjemland, opstår der dobbeltbeskatning, hvilket vil føre til en dårligere forretning for investorerne, som typisk er pensionskasser. Dette gælder også danske investorer i udenlandske kapitalfonde.

Aktivt ejerskab

Kapitalfonde udøver aktivt ejerskab – i modsætning til investeringer i børsnoterede aktiver, hvor investoren altid er passiv. Her har man kun mulighed for at sælge aktien. Kapitalfonde har f.eks. også mulighed for at udskifte direktionen, hvis virksomheden ikke lever op til forventningerne.

Yderligere information samt DVCA’s retningslinjer for aktivt ejerskab og åbenhed i kapitalfonde findes her.