Børsen: Her er det største problem for små danske aktier

Børsen: Her er det største problem for små danske aktier

Her er det største problem for små danske aktier

Succesinvestoren Gregers Kronborg, næstformand i DVCA, har lokaliseret den største hæmsko for de, der er villige til at investere i mindre virksomheder: Børsmarkedet.

Der skal gøres noget ved børsmarkedet, der ikke fungerer. Jeg siger dette, fordi de andre dele af vores økosystem og iværksætternes mulighed for at få kapital fungerer nogenlunde. Der kommer noget blod igennem systemet, men børsmarkedet er livløst. Der sker intet på small- og midcap-fronten,” siger han.

Førsteplads i aktieskat blandt OECD-lande

Danmark kan pryde sig med førstepladsen på OECD’s aktiebeskatningsrangliste. I både Sverige og Storbritannien ligger beskatningen på aktieindkomst mellem 10 og 15 procentpoint lavere end den højeste skattesats i Danmark. I et nyt idékatalog med tolv punkter, der skal hjælpe med at skabe flere vækstvirksomheder i Danmark, skriver DVCA, at forskellen i aktiebeskatning er forklarende for Danmarks mangel på vækstiværksættere sammenlignet med nabolandene.

Forskellen i aktiebeskatningen er en vækstdræber. I vore skandinaviske nabolande er skatten desuden på 25 pct. for unoterede virksomheder. En forskel på 17 procentpoint i forhold til disse lande gør en ret stor forskel,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i DVCA.

Svært at rejse penge for små virksomheder

Det er et problem, fordi, når virksomhederne når til et niveau, hvor forretningen kører, og der skal hældes brændstof på, så har man ikke den mulighed, man har i andre lande, for at børsnotere selskabet og rejse større beløb til vækst,” siger Gregers Kronborg.

Han forklarer, at investeringer i mindre og mellemstore, børsnoterede virksomheder, kunne blive mere attraktive, hvis reglerne bliver indrettet, så markedet bliver mere smidigt.

Hvis politikerne gjorde deres del, så kunne det da godt tiltrække min interesse. Jeg vil tro, markedet kunne dukke op som paddehatte, hvis først det begynder at køre. Hvis man kigger på det norske og svenske marked, er der mange aktører. Når markedet er der, er der jo nogen, der begynder at drive forretning,” siger han og påpeger, at Sverige i 2016 havde 58 børsnoteringer, mens Danmark havde tre.

Læs hele artiklen her (kræver login)