Berlingske: Mangel på arbejdskraft er kviksand for vækstvirksomheder

Berlingske: Mangel på arbejdskraft er kviksand for vækstvirksomheder

Mangel på arbejdskraft er kviksand for vækstvirksomheder

Debatindlæg af Henriette Kinnunen, adm. direktør i DVCA, brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels

Henriette Kinnunen, DVCA

Seks ud af ti vækstvirksomheder har svært ved at tiltrække kloge hoveder til at udvikle fremtidens forretninger inden for eksempelvis kunstig intelligens eller velfærdsteknologi. Og halvdelen af SMVer med en kapitalfond i ryggen har måttet gå på kompromis med ansøgeres kvalifikationer for at besætte tomme pladser i produktionshallen.

Flaskehalse på arbejdsmarkedet er kviksand for vores fremadstormende virksomheder. Det tunge mudder forsinker selskaberne på vækstrejsen og trækker iværksættere til bunds pga. tabte ordrer. Det er ikke kun et problem for virksomhederne, men for hele samfundet.

På langt sigt er løsningen at sætte ind med livslang efteruddannelse og tilføre befolkningen flere tekniske og digitale kompetencer via uddannelsessystemet.

Dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur, der potentielt kan vare mange år. Muligheden for at give den enkelte dansker mere økonomisk frihed og skabe et solidt fundament for velfærden er således unik. Men skal vi udnytte opsvinget, er kravet, at vi løser virksomhedernes rekrutterings­problemer og bliver mere produktive.

Vækstvirksomheder, som investerer hårdt i at øge antallet af medarbejdere for at blive globale vindere, er i den del af erhvervslivet, som rammes først, når økonomien varmes op.

Hele 60 pct. af startups med business angels, innovationsmiljøer eller venture­fonde i investorkredsen har udfordringer med at ansætte nye folk. Mest udtalt er problemet blandt tech-iværksættere, hvor over 80 pct. mangler f.eks. programmører, systemudviklere og IT-arkitekter.

Danmark er som lille land i en global verden udfordret af, at både virksomheder, investorer og de mest talentfulde medarbejdere er mobile og kan flytte hen, hvor det er mest attraktivt. Skal vi holde på dem, må vi skabe bedre rammer blandt andet for at få udenlandsk talent til landet. Også dem, som ikke kan drage nytte af forskerordningen, hvor minimumslønnen i dag er 65.100 kr. pr. måned.

Blandt løsningerne er at gøre det muligt for startups at tilbyde aktieløn og derved give dem et ekstra instrument til at fastholde og tiltrække nøglemedarbejdere. Generelt skal rammevilkårene for iværk­sætter­investeringer styrkes med både målrettede iværksættertiltag og lavere aktieskatter.

En national teknologipagt, som regeringen netop har lanceret, er også nødvendig for at skabe et skole- og uddannelses­system tilpasset det 21. århundrede.

Også kapitalfondsejede virksomheder er ramt af manglen på arbejdskraft. Der er typisk tale om SMVer inden for industri, handel og service, som har speederen i bund for at øge væksten – både på bundlinjen og i medarbejderstaben.

Halvdelen af virksomhederne har måttet ansætte folk på fabriksgulvet, som ikke har de efterspurgte kvalifikationer. Hver fjerde har helt undladt at besætte ledige stillinger og mangler derfor f.eks. ingeniører, smede og metalmedarbejdere.

Selskaberne vurderer selv, at lavere marginalskat er det mest effektive værktøj til at afhjælpe flaskehalse. Dernæst ønsker de lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft og et mere tidssvarende uddannelses- og efteruddannelsessystem.

Produktionsdanmark er i rivende udvikling, og virksomhedslederne har udsigt til en voksende kløft mellem de færdigheder, der er nødvendige for fremtidige job, og arbejdstagernes eksisterende kompetencer. Vi skal bygge bro over denne kompetencekløft, hvis fremtidens lønsomme produktionsjob skal blive på danske hænder.

Produktiviteten, dvs. virksomhedernes evne til at presse mere værdi ud af hver enkelt arbejdstime, er helt afgørende for, at vi udnytter opsvinget, samtidig med alle danskere får del i gevinsten. Historisk har løn været tæt koblet til produktivitet, så den ansatte får mere til sig selv, når virksomheden bliver mere effektiv. Derfor er det et samfundsproblem, at produktiviteten i Danmark og vore nabolande kun snegler sig afsted.

Kapitalfondsejede virksomheder er mere produktive end andre virksomheder. I Danmark har industrien, som fondene ofte investerer i, været en af få brancher, som har haft en høj produktivitets­udvikling siden årtusindskiftet.

Men sporene skræmmer. På toppen af sidste højkonjunktur fra 2005, indtil krisen ramte i 2008, så vi et fald i industriens produktivitet. Forklaringen var blandt andet, at virksomhederne løb tør for kvalificerede medarbejdere og derfor måtte ansætte folk med færre kompetencer og lavere produktivitet. Bekymringen er, om vi snart oplever et deja-vu?

Venture- og kapitalfonde investerer i fremtidens danske arbejdspladser, hvad enten de skabes hos serieiværksætteren fra Aarhus eller i industrivirksomheden med vokseværk syd for Aalborg.

Forudsætningen for at bevare disse job er, at vi som samfund overvinder udfordringen med flaskehalse og lav produktivitet: At vi – kort sagt – får hevet os op af det kviksand, vi står begravet i, så vi ikke risikerer at synke helt til bunds.

 

Du kan også læse debatindlægget i Berlingske her