Adm. direktør Jannick Nytoft skifter fra kapitalfonde til ejendomme

Adm. direktør Jannick Nytoft skifter fra kapitalfonde til ejendomme

Adm. direktør Jannick Nytoft skifter fra kapitalfonde til ejendomme

Efter næsten 9 år i DVCA skifter Jannick Nytoft fra 1. december stillingen som adm. direktør i DVCA, brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels, ud med jobbet som adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

 

Jannick Nytoft har været i DVCA i næsten 9 år, hvor han har været med til at udbrede kendskabet til venture- og kapitalfonde i Danmark. Med en veludviklet strategisk forståelse og flair for at få politiske beslutningstagere i tale, har Jannick Nytoft spillet en vigtig rolle i at gøre Danmark til et mere attraktivt investeringsland.

“Jannick er en meget stærk profil, som er afholdt internt i branchen såvel som på Slotsholmen. Han har en stor arbejdsradius og har udvist en stor evne for at opnå resultater for sine medlemmer. På egne og på bestyrelsens vegne udtrykker jeg en meget stor anerkendelse til Jannick for den måde han har ledet DVCA. På hans vagt har DVCA udviklet sig til en brancheforening man lytter til – både politisk og i medierne,” udtaler bestyrelsesformand Ole Steen Andersen.

For Jannick Nytoft går rejsen nu videre til en stilling som adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark med i alt knap 30 ansatte, som dækker 85% af det professionelle ejendomsmarked på 250 mia. kr.

“Det har været en fantastisk rejse de sidste 9 år med DVCA. Jeg har nydt samarbejdet med medlemmer og stakeholders. Ligesom det har været spændende og ikke mindst sjovt at arbejde med DVCA’s folkevalgte og sekretariatet samt vores formand og forretningsudvalg. DVCA har ubetinget været mit bedste job, hvor jeg er glad for den position, som DVCA har i dag. Og jeg vil savne samarbejdet med alle de utroligt dygtige investorer, som er i DVCA, der skaber vækst og arbejdspladser til Danmark”, udtaler den afgående DVCA-direktør.

Det er således en glad og stolt Jannick Nytoft, der forlader DVCA den 1. december 2017.

 

Kontaktinformation

For yderligere kommentarer kontakt bestyrelsesformand Ole Steen Andersen på tlf. 4015 6648, Jannick Nytoft, adm. direktør i DVCA (afgående) på tfl 2711 2073 / e-mail jny@dvca.dk eller presseansvarlig Ruben Kidde, tlf. 5386 2808 / e-mail: ruk@dvca.dk

Læs nyheden i din browser